Hvis du frygter, at du lider af stress, angst eller depression, skal du først og fremmest vide, at du på ingen måde er alene.
Op imod hver femte dansker oplever at få en depression, hvilket gør dette til en af de mest udbredte lidelser blandt voksne i Danmark. 35.000 er sygemeldt med stress hver dag – og mange flere mærker symptomerne.
Fordi det er problemer af en psykisk karakter, kan de dog være svære at forstå. Vi ved allesammen hvad et brækket ben er og hvad der skal til for at få det til at hele. Men hvad er stress, angst og depression, og hvordan heler man lige dem?
Få hjælp af en dygtig terapeut i Århus i dag.
Connie Skammelsen – Psykoterapeut, Århus C
Rabat ved henvisning
Weekendtider
Omsorg
Mille Køpke: ”Jeg kom hos Connie gennem 4 måneder, hvor jeg intensivt arbejdede med mig selv og i perioder sås vi på ugentlig basis.
Det er en periode af mit liv jeg aldrig glemmer og den bedste gave, jeg nogensinde har givet mig selv.
Jeg giver mine varmeste og bedste anbefalinger til Connie”
Lars Thomsen – Psykoterapeut, Århus V – 18 års erfaring
18 års erfaring
Kort ventetid
Tider efter kl. 16.
Kasper: ”Da jeg ramte bunden, valgte jeg at ringe til Lars Thomsen. Den beslutning skabte hurtigt lys i mørket! Lars fik på få timer sat min krise i perspektiv, og viste mig en konstruktiv vej ud af krisen. Jeg takker af hjertet for de effektive værktøjer, jeg lærte, og giver Lars mine varmeste anbefalinger.”
Symptomer på stress, angst og depression
Alle tre udfordringer opleves forskelligt fra person til person. Du kan derfor opleve, at du kan nikke genkendende til mange eller få af nedenstående symptomer, uden at kunne konkludere, hvad der er galt.
Symptomer på stress
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Tankemylder
- Indre uro
- Mavesmerter
- Appetitløshed
- Hyppige infektioner
- Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge
Symptomer på angst
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Mundtørhed
- Tænderklapren
- Åndenød/vejrtrækningsproblemer
- Kvælningsfornemmelse
- Svimmelhed
- Katastrofetanker
- Lyst til at undgå / flygte / trække sig
Symptomer på depression
- Nedtrykthed og tristhed
- Nedsat lyst og interesse
- Nedsat energi og øget træthed
- Nedsat selvtillid eller nedsat selvværdsfølelse
- Tankemylder
- Selvbebrejdelser, skyldfølelse og depressive vrangforestillinger
- Tanker om død og selvmord
- Besvær med at tænke, huske og koncentrere sig
Hvad er stress og hvad kommer det af?
Når vi taler om stress, taler vi oftest om arbejdsrelateret stress. Der er ingen tvivl om at arbejdet i mange situationer er en væsentlig årsag til at nogen får stress, men der kan også være udslagsgivende faktorer i privatlivet, som du er nødt til at se på, for at komme ud af din stress.
Både arbejdet og privatlivet kan give stress, hvis det psykisk ikke er behageligt at være der. Det kan være en chef, der lægger for stort pres på dig, eller en følelse af at kollegaer ikke behandler dig ordentligt. I hjemmet kan det være for mange opgaver, udfordringer med relationerne til din familie. Stress udspringer primært på baggrund af grænser, der ikke sættes eller behov, der ikke mødes
Stress kan også opstå, hvis der er mange ændringer, så som omorganiseringer på arbejdet, fyringsrunder, skilsmisse eller flytning. Det kan også opstå, hvis du føler du er nødt til at handle i strid med dine værdier. Igen kan dette forekomme både på arbejdet og i hjemmet.
Derudover kan stress komme fra vores egne tanker. Hvis du bekymrer dig for meget eller fokuserer på alt det er der er galt, eller alt det, du ville ønske var anderledes, så kan dette også starte negative spiraler, som i sidste ende kan give dig stress.
For langt de fleste er det et chok at finde ud af at de har stress. Langt de fleste, tror at de bare lige har lidt travlt i et stykke tid, og at hvis de klemmer ballerne sammen lidt endnu, så kommer der ro på lige om lidt. Derudover er der den personlige følelse af overraskelse, simpelthen fordi de fleste ikke tror, at stress er noget, der kan ramme dem…
Hvad er depression ?
Hvis du har en depression, oplever du højst sandsynligt at være trist, modløs eller direkte opgivende det meste af tiden. Du har mistet din energi, og du overkommer ikke så meget – hverken hjemme eller på arbejde. At involvere dig med andre mennesker kan virke fuldstændig uoverskueligt, og det samme kan de helt små ting i hverdagen så som indkøb, opvask og madlavning. Som tiden er gået er du løbet mere og mere tør for ideer til, hvordan du kan forbedre situationen. Ofte vil du også opleve en masse selvkritiske tanker og en gennemgribende følelse af, at du burde kunne tage dig sammen – og fordi du ikke kan, er du bare ikke god nok. Disse tanker gør kun depressionen værre, og en negativ spiral er sat i gang.
Vi taler ofte om depression som en sygdom, noget som kommer til os. Og måske tænker du at vi bare må vente på at den går over, som en slags sygdom der skal kurere sig selv. Ligesom en influenza eller forkølelse. Sådan er det ikke med depression. Som med et brækket ben er der behov for hjælp til at få den til at hele, men den gode nyhed er, at der er hjælp at få.
Hvad kommer depression af?
Depression kan komme af mange forskellige ting. Den kan komme, hvis du for længe går imod dig selv ved ikke at lytte til dine egne grænser og dermed måske jævnligt ender med at overskride dem. Den kan også komme af, at problemer stiger dig over hovedet både i din hverdag og på dit job. Den kan komme af tab og sorg, som ikke er blevet bearbejdet. Eller af gamle traumer, mobning, en vanskelig opvækst, misbrug, eller af at have skullet være omsorgsperson for en anden voksen eller søskende, så du har måttet tilsidesætte dine egne behov. Endelig kan depression også komme af stress gennem lang tid, hvor du måske bare har knoklet mere og mere på, og ikke været opmærksom nok på dine egne behov og følelser.
Det fælles er, at der er følelser i klemme.
Måske undertrykker du dine følelser og parkerer dem inde i dig i situationer, hvor du skulle have sagt noget – bider tænderne sammen og lukker dig lidt inde i dig selv, bliver stille og indadvendt. Når vi ignorerer eller parkerer vores følelser og reaktioner indeni, oplever vores selv at blive behandlet dårligt. Det skaber ofte grobunden for selvkritiske tanker, selv utilfredshed, nogle gange et selvhad, eller oplevelsen af et lavt selvværd.
Depression er en tilstand, der bygger sig op over tid, måneder – år. Og den kan ende i en fastlåsthed og udmattelse, som kan ødelægge livskvaliteten og føre til, at du måske helt har mistet energien til at klare hverdagen, dit job eller livet i det hele taget. Depression er ofte også ødelæggende for de nære relationer, hvis du måske trækker dig og skubber folk væk, eller måske reagerer vredt og irriteret udadtil, fordi du har det så skidt. Ofte bliver depressionen værre og værre med tiden – derfor er det en god ide at få hjælp til at arbejde dig ud af den.
Med depression følger ofte
- Angst
- Stress
- Selvkritiske tanker
- Skyldfølelser
- Lavt selvværd
- Forvirring
- Nedsat evne til at koncentrere sig
- Søvnproblemer
- Fysiske symptomer som fx hovedpine, spændinger og smerter i kroppen, mavepine og spiseproblemer.
- Vanskeligheder med at forstå dine følelser eller at holde dem ud, samt forvirring om hvem du selv er, og hvordan du skal håndtere dit liv bedst.
Hvordan kommer jeg ud af angst, stress eller depressionen?
Det der også skal til for at komme ud af angst, stress eller depression, er at du bliver klar over hvilke følelser, der er svære for dig at rumme og udtrykke. Derudover skal du lære at være i dine følelser – både de glade, de kede, de vrede og de konfliktfyldte, så du ikke skal fortsætte med at undertrykke dem.
Angst, stress og depression kan være meget voldsomme, og oftest er det nødvendigt at få hjælp af en person der har den rette erfaring og viden.
Hjælpen handler om, at du bliver klogere på, hvad der skaber problemerne i dit liv, og at du lærer nye måder at forstå dig selv på, og at du lærer nye måder at håndtere dine følelser på, og evt. får bearbejdet sorger og sår i dit liv. Måske er du bange for at vise dine følelser, eller tænker at det er klogest at lade være. Eller måske tænker du at dine følelser er forkerte eller overflødige, måske føler du dig forkert og overflødig.
Ved at bearbejde de følelser… Ved at lære nye måder at udtrykke dig på… Ved at lære nye måder at tænke og føle og handle på kan du få dit liv tilbage.
Efterhånden som du finder vejen ud af din angst, stress eller depression vil du føle dig stærkere og klogere på dig selv, og opleve at du har fået større selvtillid og selvværd.
Mennesker, der har fået hjælp til at komme ud af deres angst, stress eller depression, siger ofte: ”Det skulle jeg have gjort for længe siden”. De oplever, at de har fundet nye måder at leve på, og en meget større tilfredshed i deres liv og med sig selv.
Det er ikke en skam at have et problem – det er en skam ikke at få hjælp.
At søge hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut…
Når du besøger denne side, er det nok fordi, at du har det svært og har besluttet dig for at søge hjælp. At tage imod hjælp, er første skridt på din vej til at få det bedre – Så det er godt, at du er her!
Husk: Du er ikke alene. Det er faktisk helt almindeligt for os alle, at have svære perioder i livet.
Måske har du en helt konkret udfordring, du ønsker hjælp til. Måske ved du ikke rigtig hvad det handler om. Begge dele er helt ok – og helt normalt. Uanset om du vælger en psykoterapeut eller en psykolog, vil de sammen med dig finde ind til hvad der skal arbejdes med.
Psykoterapeut eller psykolog i Århus?
At leve livet betyder også at gå igennem kriser, sorg og udfordringer. Det gælder for os alle, det er en naturlig del af livet. Hvis du lige nu er udfordret, har du måske brug for at få hjælp hos en psykoterapeut eller en psykolog i Århus.
Mange føler det lidt som et nederlag at skulle søge professionel hjælp hos eks. en psykolog, for hvorfor kan de ikke klare det hele selv, når nu alle de andre lader til at kunne? Det er egentlig lidt pudsigt for på andre områder i livet, søger vi naturligt hjælp, når vi har brug for det.
Hvis du har ondt i tænderne, går du til tandlæge. Hvis du har ondt i ryggen går du til læge eller kiropraktor. Hvis bilen går i stykker sender du den på værksted. På samme måde kan du få hjælp til at håndtere livets udfordringer hos en psykoterapeut eller en psykolog.
Det du kan få hjælp til er bl.a. at søge efter og finde alle de ressourcer frem, som du rent faktisk har. Man kan sige, at du hjælpes til at få et nyt og større perspektiv, på det du oplever.
Uanset om du vælger en psykolog eller en psykoterapeut i Århus foregår hjælpen via samtaler. Yderligere foregår det med forskellige redskaber og øvelser.
Ofte ligger årsagen til vores udfordringer nemlig “gemt” i kroppen, og for at skabe varige forandringer, må vi ind og mærke følelserne i kroppen.
Efter et forløb, vil du opleve, at du har fundet ind til dig selv – ind i din essens. Du vil opleve, at du står stærkere blot ved at være den, du er. Du ved, hvad du indeholder, og du ved, at livets udfordringer gør dig endnu mere stærk og hel… fordi du har fået hjælp til at se dig selv i det rette perspektiv. Du har også fået konkrete øvelser og redskaber, der kan hjælpe dig med bedre at håndtere de svære ting i dit liv.
Hos en erfaren psykoterapeut/psykolog i Århus, kan du få hjælp med
- Angst
- Stress
- Depression
Samt finde årsagen til og tegnene på problemerne, således at du kan lære hvordan du skal undgå at dine udfordringer kommer tilbage på et senere tidspunkt.
Virker psykoterapi?
Der står på Psykiatri Fondens hjemmeside ”Vi ved, at psykoterapi virker. Det er dokumenteret i mange videnskabelige undersøgelser. For eksempel ved man, at den gennemsnitlige patient efter endt psykoterapi klarer sig bedre end 80% af dem, der ikke har fået psykoterapi, og de sidste 20% vil ikke få det bedre end dem, der ikke har været i terapi. Det er et godt resultat sammenlignet med det udbytte, man får ved behandling med medicin (psykofarmaka).”
At terapien virker, er dokumenteret videnskabeligt. Det understøtter fint den oplevelse vi har som terapeuter i vores daglige arbejde med klienter.
Du har allerede alt det der skal til, for at du kan få det bedre …
Når du har det dårligt, vil dine tanker være optaget af problemet næsten hele tiden. Som psykoterapeut/psykolog hjælpes du med at bryde de tanker, så du kan se ud over problemet. På den måde kan du få øje på, at der også er rigtig meget, der virker for dig, selv om du har det skidt.
Det giver dig den ro og energi, du har brug for til at lette og forandret, dét der er svært.
Kun når du føler dig tryg, kan du få hjælp ud af det svære.
Uanset om du søger hjælp hos en psykolog eller en psykoterapeut i Århus er det en forudsætning for et godt forløb, at du føler dig fuldstændig tryg. Derfor er det vigtigt, at du mødes lige præcis dér hvor du er. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det er, som det er, lige nu og her. Dette ved en dygtig psykolog/psykoterapeut.
Hvis du endnu ikke har set videoerne, så kan det være en rigtig god ide at gøre nu, da de vil give dig et billede af hvem du kan se dig selv snakke med. Alle undersøgelser siger, at det er essentielt med en god kemi mellem terapeut og klient, for at der kan komme et godt udbytte af forløbet. Så hvem af dem, har du den rigtige følelse med?
Hvis du føler at en af os er den rette terapeut til at hjælpe dig, er vi klar til at høre fra dig.